Natteravneindsatsen er enkel og består grundlæggende af vandringer på tre til fire timer i det offentlige rum sammen med to andre ansvarlige voksne. Natteravne er ganske almindelige frivillige voksne, helt uafhængig af baggrund, som vælger at tage et medansvar for trygheden i deres lokalområde. Natteravnene er frivillige, ansvarlige voksne, som sikrer øget tryghed i nattelivet. Natteravnenes motto er: Din indsats gør en forskel. Natteravnekonceptet er verdens første franchise-lignende frivilligkoncept og skaber tryghed, især for børn og unge, gennem en ansvarlig, omsorgsfuld og forebyggende synlig tilstedeværelse i det offentlige rum og i nattelivet. Natteravnene fokuserer meget på dialogen med det unge, som de møder. Natteravnene kan desuden vælge at uddele bolsjer og kondomer til de unge, som de møder.