Forfatter Nanna Hyldgaard Hansen, der står bag bogen Lev for det halve, minder om, at det at være lidt forberedt ikke handler om at frygte det værste – men om at skabe tryghed, overskud og ro i hverdagen. Prepping i hverdagsformat betyder at tænke praktisk og fremad. Det handler om at gøre det nemt for sig selv, hvis strømmen går, vandet pludselig bliver lukket, eller butikkerne har lukket et par dage. Har du et lille lager af mad, drikkevand og basisvarer, slipper du for panikindkøb – og sparer ofte penge, fordi du kan handle stort ind, når der er tilbud. Start i det små: Sørg for at have drikkevand, lidt ekstra mad på hylderne, tændstikker, stearinlys og batterier. Et par powerbanks til mobilen og en lille gasblus eller trangia kan også være nyttigt.