Nanna Hyldgaard Hun foreslår, at man går på opdagelse tæt på hjemmet
Kanal Gladsaxe Radio
0:000:00
Description
Efterårsferie i Malmø og Lund – med tog Det fortæller forfatter Nanna Hyldgaard Hansen, som står bag bogen Togrejser for begyndere. Hun foreslår, at man går på opdagelse tæt på hjemmet – og her kan en togtur til Skåne være oplagt. Fra København tager det under en time at komme til Malmø med tog, og fortsætter man blot 10 minutter længere, er man i den historiske universitetsby Lund. I Malmø kan man nyde en gåtur gennem den charmerende gamle bydel med bindingsværkshuse og små caféer, opleve moderne arkitektur ved Västra Hamnen eller udforske Malmø Kunsthal og Malmöhus Slot. Man kan også gå på museum for mærkelig mad eller blive kaptajn i sin egen lille lejede elbåd. Lund byder på hyggelige gader, et imponerende domkirketårn og Sveriges ældste botaniske have. Her kan man slentre rundt blandt gamle universitetsbygninger og mærke den særlige stemning i en by, hvor studerende præger gadebilledet.