Nanna Hyldgaard Hansen om, hvordan man kan spare penge i påsken
Kanal Gladsaxe Radio
0:000:00
Description
I dag havde vi fornøjelsen af at tale med forfatter Nanna Hyldgaard Hansen om, hvordan man kan spare penge i påsken – uden at gå på kompromis med hyggen, maden eller traditionerne. "Påsken er en oplagt mulighed for at skrue lidt ned for forbruget og op for kreativiteten," fortæller hun. Nanna foreslår blandt andet at pynte op med ting fra naturen eller genbrug, i stedet for at købe nyt. "Man kan finde grene, male æg fra køleskabet og bruge stofrester eller gamle bånd til at gøre det hyggeligt," siger hun. Hun anbefaler også at lave påskefrokosten lidt enklere og mere grøn. "Æg, kartofler og hjemmelavet påskepynt gør det både billigere og mere personligt. Man behøver ikke 10 slags pålæg og tre desserter for at få en god påske." Endelig minder hun om, at fridagene ikke behøver at koste noget. "En påsketur i skoven, et spil kort med familien eller et æggejagt i haven kan sagtens slå en dyr udflugt."