Nanna Hyldgaard Hansen foreslår, at man går på opdagelse i sit eget land
Kanal Gladsaxe Radio
0:000:00
Description
Selv en kort ferie kan føles lang og meningsfuld, hvis man skruer lidt ned for tempoet og op for nysgerrigheden. Det fortæller forfatter Nanna Hyldgaard Hansen, som står bag bogen Staycation Danmark med børn. Hun foreslår, at man går på opdagelse i sit eget land og oplever steder, man måske ellers ville overse. "Når vi bliver hjemme, giver det mulighed for at opdage, hvor meget Danmark egentlig rummer – og for at være mere til stede i det, vi laver," siger hun. Et sted, hun anbefaler, er Ærø – en af Danmarks smukkeste øer med bindingsværkshuse, badehuse og lavt tempo. Her kan man slentre gennem brostensbelagte gader i Ærøskøbing, tage en dukkert fra de ikoniske badehuse eller cykle gennem det bakkede landskab med udsigt til havet. Hvis man kommer i efterårsferien, kan børn deltager i sæbekasseløbet Ærøskøbing Grand Prix.