Kan mandag morgen blive vejen til lykken? Efter to sange på P5 og P4 følger Popfar op med singlen ’Endelig mandag.’ Sangen er et ønske om at se omsorgsfuldt på hverdagen. ’Endelig mandag’ er singlen, som får lytterne til at danse ud af sengen. Sangen ligger i naturlig forlængelse af de temaer, Popfar slår an på sine sange. Han har nemlig en mission for os alle. ”Vi har 3 milliarder sekunder i vores liv. De fleste bruger vi på hverdagen. Tænk, hvis lykken lå der?” siger han. Det er PopFars ønske for os. At vi ser det smukke i “Havregrød” mandag morgen og omsorgsfuldt på os selv i vores helt rigtige uperfekte liv, hvor vi går omkuld i sofaen efter en lang dag med job og dejlige forbandede unger. “Jeg skriver til os, der elsker hverdagen – og os der frygter klaustrofobien. Det gør jeg nemlig selv. Begge dele. Når jeg ser på mig selv med PopFars briller, bliver livet lettere. Derfor laver jeg mindful discopop med fuldkorn og guldkorn,” siger PopFar.