I en tid hvor den nye rap generation er blevet bedre til at tale om følelser, er rapperen UdenH fanget et sted i midten, da han er opdraget med at man ikke skal vise sine følelser, men altid har været følsom selv. Han er selv fra 1995, og opdraget med USO, Johnson, Pede B og Kejser A for at nævne bare nogle af fortidens kæmper.
"Jeg er et følsomt menneske. Det har været frustrerende, at blive overvældet på godt og ondt, af små ting i hverdagen. Derfor har jeg altid følt mig forkert. Så jeg har brugt mange år på at skjule det, men det er en del af mig. Så nu har jeg et filter."
Den 28 årige rapper har førhen lavet musik på engelsk, dog fik han altid mere ros for sine danske kladder. Derfor begyndte han at skrive på dansk under navnet UdenH. Navnet står for UdenHoved(UdenHam/UdenHende), da kunstneren bagved Jeppe Kimose har haft en stor tendens til at overtænke.