'Don't Bully Me Again' er skrevet af SoftWave's sangerinde (Catrine Christensen). Det er ofte tabubelagt at snakke med andre om at man er blevet mobbet, og nogle får først sagt det når de bliver voksne og nogen aldrig. Derfor viser SoftWave en anden måde at få det ud på, nemlig via deres musik, hvor mobbe-ofret henvender sig direkte til mobberen gennem lyrikkens autentiske historie. SoftWave har endda indgået et samarbejde med den populære TikTok influencer Nicolai Aagaard, hvor de sammen skal gå "baglæns mod mobning". Musikken er komponeret og produceret af SoftWave's andet medlem, Jerry Olsen. SoftWave's musik er kendt for at være opløftende elektronisk popmusik, inspireret af den klassiske engelske synthpop (bl.a. Erasure og Yazoo) med originale synthesizer lyde. BIOGRAFI Efter udgivelsen af SoftWave’s anmelderroste og hitliste-placerede debut album "Game On", gæstede de Jakob Stegelmann i Bremen Teater, turnerede med de millionsælgende OMD (UK) til udsolgte koncerter