Fra trommeslager til altmuligmand Jeg har nok altid gået lidt i en bue udenom det danske sprog. Kaldt det kedeligt. For tæt på. For nemt. Men så bliver man ældre og klogere.... Og pludselig opdager man, at det sprog, man har brugt hele sit liv, måske er det eneste sted, man virkelig har noget at sige. Skyggesøn er mit første soloprojekt, hvor jeg selv har stået for alt og med ét dogme som fundament: Alt skulle kunne laves af mig selv – på godt og ondt. Intet high-end studie, intet budget – bare mit eget grej og en vilje til at få de her sange væk fra harddisken og ud i verden.