Interview med Jan Rosenlund, synonymet “Tranquilian”,
Kanal Gladsaxe Radio
0:000:00
Description
Jeg skriver musik under synonymet “Tranquilian”, som er udledt af det latinske “Tranquillus”, som betyder rolig. Det er netop det rolige element der er gennemgangstemaet i min musik. Min musikstil er Ambient Music og Soundscapes, dog med en lille tilsnigelse af melodiske passager. Jeg begyndte at komponere tilbage i 2011, mere som terapi end for at udgive musik. Jeg blev alvorlig ramt af massiv stress på mit daværende arbejde i musikundervisningsbranchen, og måtte derfor lige en tur nedad i en langvarig sygdomsperiode. Min interesse for elektronisk musik blev også min måde at komme tilbage på. Jeg har altid været glad for ambient synthesizermusik, den store rolige lyd hvor man bare kan lade tankerne flyve. Jeg lyttede derfor meget til mine forbilleder, Vangelis og Hans Zimmer, og gennem deres univers, kunne jeg begynde at skabe mit eget.