Allan Simonsen – Sidste generation Albumrelease 31. oktober / MJM Music Navnet Allan Simonsen vækker med garanti minder hos mange danskere. Men mens én Allan Simonsen satte Danmark på verdenskortet med sine driblinger på grønsværen i 70’erne og 80’erne, fandt en anden Allan Simonsen sin vej i Værløse – med guitaren som følgesvend og historierne som drivkraft. Den 31. oktober udgiver han sit debutalbum ’Sidste generation’ – et dansksproget americana-farvet album, hvor varme melodier, håndspillede instrumenter og livserfaring smelter sammen til fortællinger fra et helt levet liv. Musikken har fulgt Allan hele livet. Han har spillet guitar siden barndommen, flirtet med jazzen på saxofon, brugt utallige timer i øvelokaler og coverbands – indtil han blev træt af at fortolke andres sange og begyndte at skrive sine egne. Nu, som 67-årig, har han fundet modet til at tage springet som solist.